Tilbage Kyholmtur søndag den
5. august 2007.
Søndag formiddag mødte jeg op på Langør havn, jeg skulle på
en tur til Kyholm, en tur arrangeret af Samsø Naturskole. Jeg havde som den
eneste taget en regnjakke med, da der stadig var lidt overskyet og lidt sorte
skyer i horisonten, ”vær beredt”. Det skulle vise at det blev et fantastisk
flot vejr, sol og med 25 C. + vindstille vejr.
Vi skulle afsted kl.
10.00, så lidt i 10 blev de første sejlet over til øen, der var vel ca en 5-6
både der sejlede i pendulfart med de mange personer der havde medt sig. Jeg
tror der var ca. 50 personer.
Kl. 10.30 var alle vel ovre og vi blev budt velkommen af
Kyholms ”Kommendant” for en dag, naturvejleder
Mogens Wedel-Heinen. Vi fik alle udleveret en 3 siders information, 1. side var
et billede/tegning af Kommendant boligen med andre huse og Palørbroen (i 1834),
2. side var en tegning over øen, hvordan den så ud i 1801 – 14 og 1832 – 59, 3.
side var en tegning om hvordan øen så ud i 1978, med hvad der var registret af
synlige bygningsspor o. l.
Vi fik til opgave at finde det sted hvor netop Palørbroen
havde ligget, men det var ikke helt så let, men der var da en mor med sit barn
der kom tættest på stedet.
Med meget stor arrangement og indleven fortalte Mogens
Wedel-Heinen om hvad øen var blevet brugt til, det var mest om den sidste
periode fra 1832 – 59, der var mest at fortælle om. Vi fik at vide hvor der
forskellige huse havde lagt og hvordan det var på den tid. Vi var henne og se
”hospitalet” og ude at gå i kommendantens ”have”, og henne at se en brønd, der
dog var uden vand, selvom det har regnet meget på sidste. Men helt tom var den
ikke, en rotte skyndte sig at gemme sig i bunden under de sten, den var fyldt
op med.
Vi blev af naturvejleder Bent, der også havde stået for
praktiske med at komme frem og tilbage, guidet ned mod Østre Søbatteri, ad volde/skanser
også kaldet redan, der fortalte Mogens om perioden 1801 – 14, om krigssituationen
og hvordan Samsingerne byggede de forskellige skanser. Vi fortsatte derefter op
mod hovedskansen, også kaldet reduten, ad Nordbys redan og Kolbys redan. Vi fik
igen fortalt mere om krigen 1801 – 14, om bl. a. hvordan man kunne kommunikere over
store afstande ved hjælp af optiske signal anlæg (mere på denne hjemmeside).
Så gik det ned ad Bessers redan i retning mod kirkegården,
Danmarks ensomste kirkegård, men som for en dag blev fyldt af levende mennesker,
der interesseret hørte om dens historie.
Mogens fortalte ”at nu var den offcielle guidede tur slut, og
man kan på egen hånd udforske Øen, bade eller hvad man nu havde lyst til og
ville man gerne hjem lidt før, skulle man bare henvende sig til Bent”.
For mig personligt syntes jeg det var utroligt spændende,
det og være på selve kirkegården, se korset og mindestenen, ja bare det at at
være der. Man kan jo ikke lade være med at tænke, soldaterne der blev begravet
langt fra deres hjemsogn, hvor deres kære fik den sørgelige meddelelse bragt,
at deres søn/mand er død og begravet. Og i den sidste periode, hvor der er børn
på 14 dage og voksne på 75 år, er blevet begravet på Kyholm kirkegård.
Ingen af mine aner har haft tilknytning til
Øen, men det bliver det jo ikke mindre spændende af.
Jeg håber at kunne vende tilbage til Kyholm en anden god
gang, (jeg satser på at det bliver i 2008) for der er stadig mere at se, der er
jo også det der om hvor mange der er blevet begravet på Øen, samt at der skulle
være to gravstene, de var der i 1932, da kirkegården blev genindviet, men som
nu ikke lod sig finde.
En meget meget stor tak til Samsø Naturskole og dens
naturledere, Moges Wedel-Heinen og Bent, og til alle dem der sejle os frem og
tilbage, de gjorde det vederlagsfrit og det har de forresten gjort for 6. år. Turen
kostede kun det symbolske beløb af 30 kr.
Karl Erik Kornmaaler Mikkelsen